Studentermedhjælper til eventbureau søges

Untitled-2.jpg

Interesserer du dig for mad, drikke og restauranter? Og er du en skriftligt stærk kommunikatør? Så er dette studenterjob måske noget for dig.

Foodmovers søger en studentermedhjælper, som har lyst til at prøve kræfter med en bred vifte af kommunikationsopgaver og digital markedsføring indenfor mad, restauranter og events.

Du får ansvaret for at eksekvere SoMe-strategien for et af vores største events: Dining Week - Nordens største restaurantfestival. Derudover vil du blive kastet ud i en række forskellige kommunikations- og marketingopgaver på tværs af vores forretning – fx udarbejdelse af content til nyhedsbreve, vedligeholdelse af hjemmeside i samarbejdet med vores mediebureau og tekstoversættelser.

HVEM ER DU?

Vi søger en studentermedhjælper, der er nysgerrig, har lysten til at tage fat og favne flere forskellige opgaver i vores lille team, og som er fuld af gode idéer, der kan omsættes til skrift.

Det er essentielt for rollen, at du elsker at skrive tekster og har godt styr på retskrivning, grammatik og kommareglerne. Du er flydende i dansk og engelsk – både i tale og på skrift.

Du er ikke bange for at tage initiativ, og du klarer såvel rugbrødsarbejde i hverdagen som perioder med fart på og korte deadlines. Hos os er der ikke to dage, der er ens, så der vil både lande sjove og afvekslende opgaver på dit bord.

Så længe du har masser af gejst, lyst og ambitioner, skal vi nok lære dig resten. Vi garanterer, at du får lov at få fingrene helt ned i mad, events og kommunikation i vores forretning, og at du får en masse værdifuld erfaring ved siden af dit studie.

HVEM ER VI?

Foodmovers er et eventbureau i Nordhavn, der arbejder med madevents. Vi står bag Nordens største restaurantfestival Dining Week, billetportalen Madbillet og madmagasinet Copenhagen Food. Alt, hvad vi laver, handler om mad og restauranter.

Arbejdstiden vil være omkring 10-15 timer ugentligt og kan tilpasses dine studier. Opstart hurtigst muligt.

Hvis det har interesse, så send din ansøgning + CV til anja@foodmovers.dk – skriv ”Studentermedhjælper – ansøgning” i emnefeltet.